DK Dansk

 

Profil


I 1991 tog tvillingerne, Klaus Strøm Kristensen og Mads Strøm Kristensen det første spadestik til de grundsten, som i dag danner fundamentet for Twinca A/S. Forældrenes forhenværende foretagende som minkavlere med egen minkfarm, havde givet et know-how om minkbranchen og et øget kendskab til manglen på værktøjer man på daværende tidspunkt var i besiddelse af - Her så man et hul på markedet, der kunne revolutionere måden at drive en minkfarm.

Som et gennemgående kendetegn for Twinca, havde man allerede dengang et innovativt blik for at ville skabe og kreere ny teknologi og tiltag, som kunne effektivisere minkbranchens arbejde, der er i denne tid primært bestod i hårdt, manuelt arbejde.

Fra virksomhedens stiftelse i 1991 og de første år frem skulle man finde sit fodfæste, udvikle og opbygge sit standpunkt og image. Ved årtusindeskiftet og med udnyttelse af anno 2000’s moderne teknologi og software, 3D tegneprogrammer, mundede dette ud i, at man i år 2002 kunne præsentere et banebrydende og trendsættende koncept for minkavlerne i form af Mixeren.

Twinca havde med mixerens banebrydende maskine sat standarden for markedet af foder-maskiner mange år frem, og danner i dag grundstenene bag mange af de maskiner man også ser på markedet i dag.

 

2015 – Twinca Dumper bliver til

I 2015 opkøbte og overtog Twinca motorbør-virksomheden West-technic, og udvidede Twinca med en ny afdeling i form af Twinca Dumper - Noget som dengang var et helt nyt forretningsområde for Twinca.

På samme måde som med fodermaskinerne, ville Twinca revolutionere og forbedre vilkårene for operatørerne indenfor entreprenørbranchen, og skabe et produkt, der skulle imødekomme operatørernes forskellig krav og vilkår ud fra deres forskellige behov. Som med fodermaskinernes indtog og erstatning af det hårde, manuelle arbejde, så skulle Twincas Dumper-afdeling stræbe efter at effektivisere markedet af motorbører med det formål, at motorbøren kunne varetages og bruges på tværs af køn, uafhængigt af fysik, højde og vægt.

 

Samme tilgang og fokus i Twinca Dumper som i Twinca Mink med henblik på forbedring af arbejdsmiljø gennem anvendelse af højteknologi.

De første år omhandlede at øge kendskabet til området og markedet, og derfra tage beslutning om at engagere sig 100% i projektet. Skulle Twinca Dumper blive en succes, krævede det ny og anderledes tænkning. Set fra et nationalperspektiv, så var Twinca Mink trendsætter i måden at gå til værks på ift. at designe og udvikle ved at inddrage nye former for teknologi og software.

Så med Twinca Dumperen var det oplagt igen at tage chancen med ny teknologi og trække den ind i virksomheden.

”En motorbør er som helhed meget lavpraktisk-teknologi, men det er den elektriske del bestemt ikke. El delen er meget højpraktisk/højteknologigisk og her var Twinca igen first-mover indenfor området” – Direktør Klaus Strøm Kristensen.  

I perioden fra 2015 til 2019 var fokus, at re-designe hele Twinca Dumper’s produktprogram.

"Det tager noget tid og nogle år at optimere et overtaget produkt, samt at lære den at kende med det formål at have så stor og bred en forståelse for at kunne være i stand til videreudvikle, til som nu, at kunne designe og lancere helt nye modeller og serier af minidumpere. Det er en proces bestående af at finde de rigtige kvalitetskomponenter, herunder outsource markedet af leverandører." – Direktør Klaus Strøm Kristensen.

I 2016 blev Twinca Dumper en pioner indenfor motorbør-branchen med den første el-drevne motorbør. En stor milepæl i Twinca Dumpers forholdsvis korte historie, da dette virkelig var startskuddet til at få endnu mere fodfæste på markedet. Et øget kendskab til Twinca medførte således også, at Twinca Dumper i 2019 og 2020 blev global distributør af motorbører.  

I 2020 kunne sidste skud på stamtræet i den familie-drevne virksomhed, Jesper Strøm Kristensen, søn af Klaus Strøm Kristensen, præsentere og lancere nyt design og en ny serie, der bringer dumper-afdelingen op på et nyt niveau med samme høje fokus på arbejdsmiljø i et ergonomisk henseende og perspektiv.